Derfor bør Featured Snippets være en del af din SEO-strategi

Rich Answers, Featured Snippets, Quick Answers, position 0… Kært barn har mange navne.

Uanset hvad vi kalder disse uddrag i Google, bør de være på din SEO-dagsorden i 2018. Læs hvorfor her og se, hvilken effekt du kan forvente at få ud af at opnå en position 0 i Google.

Hvad er Featured Snippets?

Featured Snippets er Googles måde at præsentere svaret på en søgeforespørgsel direkte i søgeresultatet, og det består af et kort tekstuddrag fra den landingsside, som Googles algoritme vurderer har det bedste svar på det stillede spørgsmål.

Featured Snippets kaldes også for Quick Answers, og det er netop det, det er; et hurtigt og præcist svar på dit spørgsmål direkte i Googles søgeresultater.

Sådan ser et Rich Answer ud i google

Eksempel på hvordan et Rich Answer ser ud i Google.

Featured Snippets i Google præsenteres i en fremhævet boks, typisk øverst i søgeresultaterne, på en såkaldt position 0. Med en featured snippet placering har du altså mulighed for at få din landingsside op før de organiske resultater.

Featured Snippets er ofte knyttet til HV-spørgsmål som “hvem”, “hvad”, “hvor”, “hvordan” og “hvorfor”, men de ses efterhånden mere og mere i sammenhæng med andre søgninger.

Featured Snippets indeholder et link ind til den side, hvor Google låner svaret fra, og derfor oplever hjemmesider, der har opnået en placering 0, typisk en stigning i den organiske trafik.

Typer af Featured Snippets

Der findes efterhånden flere forskellige typer at Featured Snippets. Blandt de mest hyppigste, vi ser i Google, er:

Tekst

De Featured Snippets, vi ser flest af, er dem, der består af ren tekst. Her låner Google cirka 4-5 linjer tekst fra en side, som præsenteres øverst i søgeresultaterne på en placering 0 med et link til kilden.

Billeder

Featured Snippets kan også indeholde et billede, hvilket gør svaret mere iøjnefaldende og tiltrækker brugerens opmærksomhed.

Billedet stammer ikke nødvendigvis fra den side, hvor svaret trækkes fra. Derfor er det muligt at opnå en placering 0 med et billede.

Eksempel på et uddrag med billede

Eksempel på et Rich Answer, hvor svaret kommer fra ét website og billedet fra et andet.

 

Bullets og how-to guides

Indeholder svaret bullets vises disse også i SERP. Det kan derfor være en god idé at bruge bullets, hvis spørgsmålet bedst besvares i punktform.

Bullets fylder typisk også mere i søgeresultatet og skaber på den måde øget bevågenhed omkring svaret.

How-to guides i punktform som fx opskrifter ses også ofte præsenteret i form af Featured Snippets.

Sådan vises en opskrift i Googles Rich Answers

Eksempel på en how-to guide i form af en opskrift på kransekage.

 

Diagrammer/tabeller

Selvom de er mere sjældne ses også diagrammer og tabeller i Featured Snippets. Her vises en hel tabel eller diagram i SERP, hvilket tiltrækker stor opmærksomhed.

Tabel i et Rich Answer

Eksempel på en Rich Answer tabel

 

Hvorfor optimere mod Featured Snippets?

Da Google først lancerede Featured Snippets, frygtede mange, at opnåelsen af den snippet ville medføre et fald i den organiske trafik, for hvorfor skulle brugerne klikke sig ind på dit site, hvis de kan få svaret i Google?

Det har midlertidig vist sig, at brugerne er mere tilbøjelige til at klikke på et Featured Snippet.

Det er Googles fornemmeste opgave at besvare brugernes søgeforespørgsler med relevant indhold, der giver svar på lige netop det, der blev spurgt om i søgemaskinen.

Har Google derfor valgt dit website ud til en featured snippet placering, er det fordi, dit website har det bedste svar på søgeforespørgslen. På den måde blåstempler Google dit website, hvilket skaber troværdighed omkring både dit site og brand.

Dertil fylder en featured snippet relativt meget i søgeresultaterne, og hvis det dertil indeholder et billede, en tabel eller bullets er der gode muligheder for at fange brugernes opmærksomhed.

Har du opnået en placering 0, mister du ikke din oprindelige placering, og du har derfor to placeringer i søgeresultaterne, hvilket giver større synlighed og flere kliks til sitet.

Kundecase: Fordelene ved en placering 0

Efter opnåelse af en Featured Snippet placering for en annoncør, oplevede vi en stigning i den organiske trafik på hele 618 % og en stigning i den gennemsnitlige CTR på 107 %. Og ikke nok med det, så steg kundens konverteringer med 310 %.

Case: Stor stigning i sessioner, konverteringer og CTR ved Rich Answers

Stigningen i sessioner efter en kunde opnået en Rich Answer placering i Google.

 

Er Featured Snippets ikke en del af din SEO-strategi endnu, bør ovenstående resultater medvirke til, at det bliver dit næste fokus.

Fremtidens søgeadfærd: Long tail og voice search

Vi har længe set en tendens til, at vores søgeforespørgsler bliver længere og længere, og vi er endda begyndt at stille hele spørgsmål til Google, som fx ’Hvor gammel er Barack Obama?’ eller ’hvordan koger man et æg?’.

Antallet af voice searches, hvor vi taler til Google i stedet for at skrive, stiger også voldsomt i takt med udbredelsen af smartphones og den konstante forbedring af teknologien bag. En rapport af amerikanske ComScore spår, at halvdelen af vores søgninger i 2020 vil blive foretaget via voice search.

Hvis du vil optimere dit website mod fremtidens søgeadfærd, er Featured snippets vejen frem.

Selvom voice search endnu ikke er så udbredt i Danmark, kommer vi til at se en stigning i danskernes talte søgninger i Google. Det vil ske, efterhånden som vi bliver mere fortrolige med teknologien – og efterhånden som Siri, Cortana, Google Assistent og Alexa, der er de største aktører inden for voice search, bliver bedre til at forstå det danske sprog.

Det bliver derfor kun stadig mere og mere relevant at optimere dit website mod Rich Answers eller Quick Answers, så det imødekommer de mere dialogbaserede søgninger.

Helt lavpraktisk betyder det, at hvor vi tidligere søgte på fx ”fly Bangkok”, søger vi dag i højere grad på hele sætninger som ”hvad koster en flybillet til Bangkok”.

Hvordan optimerer man mod et featured snippet?

Det gælder først og fremmest om at have det bedste svar på en given søgeforespørgsel. For at give det bedste svar kræver det, at du kender til hensigten bag forespørgslen.

Udvælgelsen af Featured Snippets sker dynamisk, hvor Googles algoritme laver en beregning af, hvilken webside der ligger inde med det bedste svar på forespørgslen.

Det betyder, at har du først opnået en placering 0, er du ikke garanteret, at du kan beholde den. Du kan dog optimere din side, så du øger dine chancer for at opnå et Quick Answer eller Featured Snippet.

Men hvordan optimerer du så dit website mod rank 0? Det gør du ved at følgende nedenstående steps.

Step 1: Hvilke spørgsmål stiller vi Google?

Start med at undersøge, hvilke spørgsmål vi stiller Google. Det kan du bl.a. gøre ved at benytte nedenstående keyword tools, som er særlig velegnede til hv-søgeordsanalyser:

  • Keyword planner
  • Answer the Public
  • StoryBase
  • Google suggestions
  • Googles relaterede søgninger
  • BrightEdge Data Cube

Nu bør du have en liste med spørgsmål, som relaterer sig til din forretning og/eller brand.

Step 2: On page optimering

Med din keywordliste i hånden skal du nu i gang med at optimere eller oprette indhold, der er målrettet de forskellige spørgsmål på listen.

Det gøres ved følgende:

  • Skriv minimum 200-400 ord
  • Stil spørgsmålet i sidens title tag
  • Stil spørgsmålet i sidens H1’er
  • Stil spørgsmålet i sidens URL
  • Besvar spørgsmålet i sidens meta description
  • Giv et klart og kort svar først i brødteksten
  • Giv uddybende information i brødteksten
  • Brug tabeller, lister eller bullets hvis det er relevant i indholdet
  • Brug billeder og stil spørgsmålet i billedets filnavn, ALT og evt. titel
  • Brug interne links (til/fra) siden
  • Brug relevant data markup

Step 3: Off page optimering

Også off page er der optimeringer, du kan gøre, for at sikre din placering 0 i søgeresultaterne. Det drejer sig bl.a. om:

  • Byg relevante eksterne links ind til siden
  • Teknisk optimering. Den tekniske del bag dit website har også betydning for dine muligheder for at opnå et Quick Answer (fx load speed og mobilsite), så sørg også for at have den del på plads også.

Tjek performance for dine Featured Snippets i Search Console

Vil du vide, hvordan dine Rich Answers performer i Google, kan du tjekke dette i Google Search Console, under rapporten ’Søg i Analytics’.

Her vælger du ’Udvidede resultater’ under ’Søgelayout’, hvorefter du kan analysere kliks, CTR, søgeord m.m. for dine Featured Snippets i Google.

Bemærk, at ’Udvidede resultater’ kun er tilgængelig i visse Search Console konti.

Eksempel på hvor i Search Console du tjekker Featured Snippets.

 

Har du spørgsmål til Featured Snippets?

Har du spørgsmål til Featured Snippets, eller har du brug for hjælp til at optimere mod Featured Snippets, er du meget velkommen til at kontakte Resolution – vi står klar til at hjælpe dig med din online synlighed og digitale markedsføring.