Google AdWords: 5 tips til at redde din underperformende kampagne

Har du faldende performance i din AdWords konto, eller ønsker du blot at booste den yderligere? I dette indlæg giver vi 5 bud på, hvordan tweaks og tests kan gøre en forskel for din AdWords-kontos performance.  Du får således tips til at forbedre klikraten, øge relevante eksponeringsandele og potentielt spare penge på annoncering med lav performance.

AdWords guide

1. Overvej alders- og/eller kønsekskludering og vind relevante eksponeringsandele

Har du et produkt eller en service, der hovedsageligt henvender sig til ét køn eller en specifik aldersgruppe? Så kan det være en god idé at overveje ekskludering af annoncering til andet køn eller andre aldersgrupper.

Hvis du eksempelvis er en uddannelsesinstitution, er fokus typisk at få ansøgere til uddannelser og målgruppen er primært personer i alderen 18-30 år. I så fald, kan det give mening helt at ekskludere aldersgrupper, der er uden for den aldersgruppe.

Sælger du et produkt, som er henvendt til kvinder og/eller, hvis det primært er kvinder der køber dit produkt, så kan du overveje helt at ekskludere annoncevisninger for mænd.

Idéen med det er at bruge sine markedsføringskroner på dine primære målgruppe eller simpelthen på de målgrupper, der performer bedst. På den måde kan du frigøres budget til at øge andelen af eksponeringer til netop de aldersgrupper eller det køn, du ønsker at vise annoncer til.

I eksemplet herunder ses, at størstedelen af de besøgende på kontoen er i aldersgruppen 18-24 samt 25-34 år. Ud fra den data, kan du vælge at ekskludere alle andre målgrupper, med undtagelse af målgruppen ”Ukendt”. Målgruppen ”Ukendt” henviser til personer, som AdWords ikke kan identificere demografiske forhold på.

AdWords guide

AdWords Guide_2

Læs om hvordan du kan arbejde med udvalgte målgrupper i Google AdWords her

2: Tilføj søgeord i display URL og øg klikraten

Når du ønsker at opgradere dine annoncetekster, så kan det være en god idé at tjekke, om du har det hele med. Det er somme tider de små tweaks og optimeringer, der kan gøre en forskel for dine annoncer. Samtidig kan det være en god idé at bevare de gamle tekster og køre en test med både de nye og gamle tekster efter mindre ændringer. På den måde kan ændringer, og resultaterne heraf, holdes op imod hinanden.

I den annoncerede webadresse (display URL) kan du give den søgende en idé om hvor de havner, når de klikker på din annonce. Den annoncerede webadresse behøver ikke at være den samme som den endelige webadresse, men skal blot give en indikation af den side du er ved at sende den søgende hen på. Det kan give den søgende en bedre oplevelse af sin brugerrejse.

Hvis den annoncerede webadresse matcher søgeordet den søgende har brugt, kan det give den søgende et indtryk af relevans for den søgning som de netop har foretaget og kan dermed øge CTR.

I eksemplet herunder er der foretaget en søgning på ”AdWords” og her kommer Googles eget søgeresultat frem med en display URL (den grønne) med teksten ”AdWords”.

AdWords Guide_3

3: Benyt CTA (Call-To-Action) i overskriften

CTA (Call-To-Action) er en handling du ønsker den søgende skal udføre. CTA’er kan fx være: ”Download nu”, ”Køb i dag”, ”Se udvalg her” og lign.

Akkurat som tilføjelse af søgeordet i display URL’en, er det et tiltag, der anbefales testet samtidig med bevaring af de gamle tekster. Det er altid vigtigt at budskaber splittestes, før der træffes beslutning om, hvilket der er bedst.

Ved at benytte CTA i overskriften, vil CTA’en blive mere fremtrædende og potentielt påvirke den søgende i højere grad til at udføre handlingen og derved løfte klikraten. I overskriften er der mulighed for at levere CTA’en tidligt i bevidstheden, idet den søgende typisk vil læse annoncetekstens overskrifter førend de læser beskrivelsen.

I eksemplet herunder er den søgende på jagt efter en VVS’er, som kan udføre reparationer og installationer. Brugeren får mere eller mindre serveret hele den ønskede besked i overskrifterne og behøver derfor ikke yderligere information for at skride til handling.

AdWords Guide_4

4: Husk alle extensions

Extensions kan øge klikraten på din kampagne markant, da det giver brugeren mere information om dit produkt eller brand direkte i annoncen. Når klikraten øges bidrager det også positivt til at øge dit kvalitetsresultat. Jo flere extensions, der giver mening at tilføje, des bedre er det altså. Google tilbyder en række extensions, der alle er med til at gøre din annonce større og dermed øge din synlighed på søgeresultatsiden:

  • Undersidelinks
    • Klikbare udvidelser, der leder brugeren ind til relevante undersider på dit website
  • Infoudvidelser
    • Ekstra information, fx “Fri fragt”. Man kan ikke klikke på infoudvidelser.
  • Opkaldsudvidelser
    • Få vist et telefonnummer direkte i annoncen, hvis den ønskede handling er, at brugeren skal ringe dig op
  • Udvidelser med websiteinfo
    • Vis hvad du sælger. Kan være “Typer”, “modeller”, “tjenester” med flere. Man kan ikke klikke på de udvidelser.
  • Appudvidelser
    • Promovér din app direkte i annoncen.
  • Adresseudvidelser
    • Få vist adressen på nærmeste butik/forhandler direkte i annoncen
  • Promoveringsudvidelser
    • Har du et godt tilbud? Kommuniker besparelsen i en promoveringsudvidelse. Kan være rabat % eller rabatbeløb.

5: Tjek din performance på Google Søgepartnere

Hvis du har aktive kampagner med Google Søgepartnere aktiveret, er det en god idé at tjekke performance på disse. Google Søgepartnere rummer, udover Googles egne websites, også en del tredjeparts websites. Det betyder, at kontrollen over dine annoncer minimeres og brand safety ligeså. Derudover ser vi også ofte dårligere performance fra søgepartnere, hvilket ikke retfærdiggør annoncekronerne.

Søgepartnere har ganske vist den fordel, at der ofte opnås et højt antal eksponeringer og derfor også kan være en aktiv del af awareness for en konto. Du bør dog forholde dig til, om disse ekstra eksponeringer er brand-safety risikoen værd.

Så hvad bør du gøre? Tjek performance for Google Søgepartnere ved at segmentere det ud i AdWords Interface:

Vælg “Segmentér” –> Netværk (med søgepartnere) –> Aflæs performance

Brug for hjælp til at løfte din annoncering?

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at løfte performance for dit searchprogram? Så er du mere end velkommen til at kontakte Resolutions Searchafdeling her.