Velkommen til Google+ Brand Pages

Share Button

Det er nu muligt, at oprette Google+ brand pages som en del af Google Plus. Alle virksomheder har dermed mulighed for at optræde officielt på Google Plus i form af en Google+ brand page.

Da Google lancerede Google Plus tilbage i juli lød det ligeledes, at muligheden for at udvikle Google+ Brand pages – Googles pendant til Facebook Pages – var under udvikling. Ventetiden er ovre – nu har alle mulighed for at oprette Google+ brand pages.

Google ønsker at skabe kontakt mellem virksomheder og produkter – foruden den kontakt, der skabes via personlige relationer på Google+. Der er dermed muligt, at +1’e virksomheder nøjagtigt som det er muligt at “like” virksomheder på Facebook.

Du kan således interagere socialt med de respektive virksomheder på Google+ – direkte via deres Google+ brand pages.

Trickle på Google+
Du har dermed også mulighed for at +1’e Trickle på Google+. Du finder Trickle her.

Oprettelsen af Google+ brand pages tager mindre end 1 minut og bør derfor ikke kræve de store udfordringer.

Der er stadig forholdsvis få funktioner i Google+ brand pages. Sammenlignet med Facebook Fan pages kan Google+ derfor godt virke en smule mangelfuld. Der er dog mange flere funktioner i vente fra Google – og Facebook har som bekendt, også haft noget længere til at udvikle indholdet der.

Funktionerne fra de “almindelige” Google+ profiler er dog ligeledes tilgængelige i Google+ brand pages:

  • Hangouts – muligheden for at connecte via video
  • Circles – muligheden for at inddele profiler i brugerspecificerede grupper

Samtidig vil det inden længe være muligt at linke alle +1 assets – så alle +1’er en entitet modtager vil blive samlet i én total. Uanset om det +1 kommer fra Google+ pages, hjemmesiden, annoncer eller søgeresultater.

Google Direct Connect
Med Google+ Brand pages introducerer Google også Direct Connect. Direct connect er muligheden for at få øjeblikkelig adgang til lige præcis den ønskede Google+ brand page.

Du kan tilgå Direct Connect ved at skrive + foran søgningen. Muligheden er ikke tilgængelig på Google.dk endnu, men hvis du foretager søgningen via Google.com vil du få de respektive Google+ brand pages at se:

Se mere om Google Direct Connect her:

Har den virksomhed du repræsenterer allerede oprettet en virksomhedsprofil som Google+ Brand Page? Hvis ikke kan du starte her.

Google afholder ligeledes et webinar om Google+ – det kan du tilmelde dig her.