Google Ads på Black Friday: 10 effektive tiltag der øger performance

Black Friday rammer de danske forbrugere og annoncører den 23. november i år. Vi har valgt at dele et par hurtige, simple og effektive tiltag, som kan øge din konverteringsrate og dit investeringsafkast markant på Black Friday.

I Resolution går vi altid op i at levere det mest effektive budskab til den relevante målgruppe vha. maksimal værdiskabende synlighed. Vi har derfor listet 10 hurtige, simple og effektive optimeringstiltag, som ikke er raketvidenskab, men som sikrer din webshop maksimal synlighed, med det højest mulige investeringsafkast. God læsning.

 Udvidede tekstannoncer:

Maksimal synlighed vha. de rette budskaber er altid vigtig. Vi anbefaler derfor, at der implementeres de nyeste annonceformater fra Google. I de nye udvidede tekstannoncer er der mulighed for at benytte 3 overskrifter og 2 beskrivelseslinjer, hvilket giver større synlighed i søgemaskinen.

Under Black Friday er det essentielt at vise overfor potentielle kunder, at der holdes Black Friday. Det gøres bedst ved at inkludere Black Friday i annonceteksterne. I Resolution benytter vi altid gode salgsfremmende argumenter og afslutningsvis giver vi brugeren en opfordring til at skride til handling i annonceteksterne.

Nedtællingsannoncer:

Black Friday er den ene dag om året, hvor den største andel af den danske befolkning er indstillet på at foretage et køb online.

Implementering af nedtællingsannoncer er meget ligetil og faktisk har det en god effekt på investeringsafkastet. Det skaber et akut behov fra forbrugerens side, om at købet skal foretages hurtigt, hvilket fremmer klikraten og konverteringsraten.

Promoveringsudvidelser:

Promoveringsudvidelser er godt redskab under Black Friday. Promoveringsudvidelser giver dig mulighed for at fremhæve Black Friday-tilbud. En tilbudsjæger får derfor hurtigt øje på den synlige promoveringsudvidelse af webshoppens tilbud, hvilket øger sandsynligheden for et salg i webshoppen. Har man et exceptionelt godt tilbud under Black Friday, så er promoveringsudvidelsen en nødvendighed for maksimal værdiskabende synlighed under tilbudsdagen.

Infoudvidelser:

Infoudvidelser er særdeles vigtige i din generelle hverdagsopsætning, men især på Black Friday er det vigtigt, at de er skarpe og fremviser netop dine unikke tilbud eller tjenesteydelser. Det kan eksempelvis være fri fragt, fri returret, udvidet garantiordning, dag til dag levering eller måske uforpligtende samtale og tilbud. Gå dem igennem og sørg for at de er opdateret til Black Friday.

Udvidelser med websiteinfo:

Udvidelser med websiteinfo er en klassisk måde at få fremhævet eksempelvis unikke tjenester, der tilbydes til dine kunder. Det kan være du kører med et bestemt Black Friday tilbud på serviceaftaler og her kan denne udvidelse være med til at fremhæve specifikke aspekter ved dine produkter og tjenester

Undersidelinks:

Undersidelinks er essentielt for en stærk synlighed på søgemaskinen og giver dig mulighed for at sende besøgende til bestemte sider på webshoppen eller hjemmesiden. Det kan være alt fra åbningstider til bestemte produkter.

Vi anbefaler, at man benytter minimum 4 undersidelinks under samtlige kampagner eller annoncegrupper for maksimal synlighed. En god måde at tilgå undersidelinks er, at de for så vidt muligt bør være relevante ift. det søgte. Lad os sige at man søge efter en støvsuger på Black Friday, så kan det være en god idé at vise 4 forskellige meget populære støvsugere under hovedannoncen. Det giver brugeren mulighed for at navigere direkte til den mest relevante landingsside. I sidste ende forkorter det forbrugerejsen og give en højere konverteringsrate og et bedre investeringsafkast.

Prisudvidelser:

Selvom prisudvidelser kun er tilgængelige i udvalgte lande, er det alligevel en relevant udvidelse, hvis du annoncerer for din webshop i udlandet. Prisudvidelser præsenterer dine tilbud i detaljer og fungerer på samme måde som sitelinks. Der er derfor koblet en landingsside op til hver prisudvidelse. Det tiltag er især yderst effektivt under Black Friday, da det giver annoncøren et ekstra udstillingsvindue for gode tilbud.

Frekvensopdatering:

Frekvensopdatering er et vigtigt element i løbet af Black Friday. Det er vigtigt at dine produkter i Google Merchant Center bliver opdateret med en højere frekvens, så man undgår uhensigtsmæssige visninger af produkter, der ikke længere er på lager eller på tilbud. Sæt derfor din opdateringshastighed af dine produkt feed op. Det hjælper både forbrugeren og sikrer, at du kun bruger penge på de produkter, du faktisk har på tilbud eller på lageret.

Kampagneindstillinger:

Hvorfor beskæftige sig med at ændre sine kampagneindstillinger for en enkel shoppedag? En del annoncører benytter sig af en standard leveringsmetode i Google Ads. Den leveringsmetode kigger på det daglige budget og prøver på bedst mulig vis at fordele budgettet ud over hele dagen. Under Black Friday stiger søgevolumen markant og derfor kan det være svært for systemet af tage højde for hvilke tidspunkter af dagen dine annoncer skal vises. Anbefalingen er derfor at den ændres fra standard til accelereret, hvilket betyder at du selv har kontrollen med annoncevisningen og derfor selv kan arbejde med budgetstyringen i løbet af dagen.

Annonceplanlægning:

Hvis du i forvejen benytter annonceplanlægning i løbet af dagen, så kan det være en god idé at gennemgå dine budmodifikatorer ift. hele Black Friday ugen samt Cyber Monday. Der er dog også et par quick wins, som måske går lidt i glemmebogen. En del brugere begynder nemlig allerede deres søgninger fredag  kl. 00.01, så hvis du gerne vil være først på bolden ift. dine konkurrenter, så kan det faktisk være en fordel at opjustere dine bud fra midnat.

Opsummering:

Synlighed er vigtig, men det vigtigste er at være synlig på det rette tidspunkt overfor den rette bruger. Vi har i ovenstående kun berørt overfladen af de simple, hurtige og effektive tiltag for at skabe maksimal værdiskabende synlighed og højest investeringsafkast på søgemaskinen. Under Black Friday og i den generelle kontinuerlige håndtering og optimering af Google Ads, er det vigtigt at tage højde for Budgetstyring, Google Shopping, Remarketing, Negative søgeord, Feed Management, Målgrupper, Søgetermer og lang række andre vigtige elementer. Vi håber, at ovenstående hjælper dig som annoncør mod større værdiskabende synlighed og et bedre investeringsafkast.

Brug for hjælp til at løfte din AdWords annoncering på Black Friday?

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at lægge en klar strategi for, hvordan vi i fællesskab kan optimere din AdWords annoncering og din online forretning, så er du mere end velkommen til at kontakte os her.

Black Friday Title