Google RankBrain: Hvordan skal du optimere content mod RankBrain?

Google RankBrain: Hvordan skal du optimere content mod RankBrain?

Hvert år udruller Google massevis af algoritmeopdateringer, der på den ene eller anden måde har betydning for rangeringen af de organiske søgeresultater – nogle mere væsentligt end andre. Machine learning algoritmen Google RankBrain har spillet en betydelig rolle for, hvordan rangordenen i de organiske søgeresultater har været i 2018.

Først en kort intro til hvordan RankBrain fungerer, og dernæst får du en guide til, hvordan du bør optimere content mod RankBrain. Slutteligt finder du en tjekliste til content, der kan hjælpe dig til at hæve din dwell time.

Rankbrain

En intelligent algoritme med fokus på brugertilfredshed

RankBrain er en maskinlæringsalgoritme, Google benytter til at rangere søgeresultater i SERP. RankBrain hjælper Google med i langt højere grad at forstå hensigten bag en Google søgning rettere end at scanne en side for keywords, der stemmer overens med søgestrengen.

Dertil fokuserer RankBrain på brugertilfredshed (UX) – bl.a. ved at kigge på, hvor lang tid brugerne tilbringer på din landingsside, når de kommer fra de organiske søgeresultater.

 

Hvordan fungerer RankBrain?

RankBrain tweaker automatisk algoritmen på baggrund af, hvordan brugere interagerer med søgeresultater, snarere end at alting bliver håndkodet som førhen.

På den måde kan RankBrain ned på enkelte søgeforespørgsler hæve eller sænke betydningen af backlinks, content længde og aktualitet, domæne autoritet m.v., baseret på, hvordan brugere interagerer med søgeresultaterne.

Kort fortalt; RankBrain forsøger at forstå hensigten bag en given søgning og rangerer organiske søgeresultater på baggrund af brugertilfredsheden.

RankBrain har således to primære fokuspunkter:

  1. At forstå søgeforespørgsler
  2. At måle, hvordan brugere interagerer med søgeresultaterne.

Det store spørgsmål er: Hvordan skal du optimere mod RankBrain?

 

Optimering mod RankBrain  

Da RankBrain forsøger at forstå hensigten bag søgninger og rangere søgeresultater på baggrund af brugertilfredshed, betyder det, at der er sket en ændring i, hvordan du bør søgemaskineoptimere content for at blive favoriseret af algoritmen.

Der er særligt to områder, du bør fokusere på, hvis du arbejder seriøst med SEO:

  1. Organisk CTR
  2. Dwell time

Ovenstående metrics er målepunkter, der fortæller Google noget om brugertilfredsheden for det enkelte søgeresultat.

Sådan bør du optimere mod de to fokusområder.

 

CTR – Et nøglefokuspunkt for RankBrain

Diverse Google services ’spiser’ mere og mere af søgeresultatvisningen på Google – Google Ads annoncerne fylder mere og mere, featured snippets giver svaret på mange søgeforespørgsler direkte, Google My Business posts optræder side om side med de organiske søgeresultater osv.

Det betyder, at de organiske søgeresultater skal være ekstra lokkende dvs. indeholde de mest relevante Call to Actions.

Organisk CTR er et af nøglefokuspunkterne for RankBrain. Har dine landingssider ikke en pæn CTR, kan du forvente at drysse længere og længere ned i søgeresultatlisten efterhånden som RankBrain tester andre søgeresultater og sammenligner CTR.

Optimering af title tags og meta descriptions er helt sikkert noget, du har hørt om mange(!) gange gennem årene, så vi vil ikke kede dig med en lang A-B-C om, hvordan du laver et stærkt title tag og en meta description.

Du slipper i stedet med en reminder: Meta descriptions har som bekendt ikke nogen direkte SEO-værdi, som et title tag eks. har, men en god meta description kan hæve din CTR betydeligt – og RankBrain holder øje med dette.

Tjekliste: Sådan hæver du din dwell time og sænker din bounce rate

Én ting er, at brugere klikker på dit link i søgeresultaterne, men hvordan forstår RankBrain, at du tilfredsstiller brugerne, der klikker på dit søgeresultat?

Det afslører din dwell time – dvs. din gennemsnitlige sessionstid.

Modsætningen til en lang dwell time er en høj bounce rate – og sidstnævnte er derfor lige så vigtig for Google at kigge på, som din dwell time.

RankBrain arbejder bl.a. ud fra antagelsen om, at hvis du tilbringer lang tid på en landingsside, er det fordi, du kan lide indholdet. Med andre ord forstår RankBrain en lang dwell time som et brugertilfredshedssignal – lige så vel som en høj bounce rate signalerer det modsatte.

Spørgsmålet er, hvordan du så hæver din dwell time og sænker bounce raten?

Herunder får du en tjekliste til content, der kan hæve din dwell time og sænke din bounce rate:

Tjekliste:

  1. Er din tekst synlig OVER folden?
  2. Fanger du brugerens interesse allerede i din intro?
  3. Kommer du i dybden med dit content? (Du må gerne skrive +2000 ord).
  4. Er din tekst brudt op i mindre bidder, og bruger du underoverskrifter og lignende?
  5. Fastholder du læseren igennem teksten? (Evt. ved brug af bucket brigades).
  6. Bruger du infografik, billeder og/eller videoer?

Med ovenstående in mente, kan det på et overordnet plan være en rigtig god idé at samle content i ”kategori”-artikler, der dækker et helt emne i dybden i stedet for at splitte en masse god content ud på mange landingssider, der retter sig mod long-tail keywords.

Et studie foretaget af SearchMetrics viser, at den gennemsnitlige dwell time for et top-10 resultat på Google er 3 minutter og 10 sekunder – og det er ikke så lidt! Tænk over det, næste gang du skal lave indhold til en vigtig landingsside.

Opsummering: Sådan skal du optimere content mod RankBrain i 2019

Google har tidligere nævnt at RankBrain er Googles tredje vigtigste ranking signal. Derfor bør du producere content med henblik på at hæve både dwell time og CTR, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at bibeholde eller indtage top-10 placeringer i de organiske søgeresultater.

Det fordrer en ændring i, hvordan vi på et strategisk niveau tænker content, keyword kombinationer og landingssideopbygning.

RankBrain’s stigende betydning for den organiske rangorden i søgeresultaterne er én af flere faktorer, der har haft stor betydning for SEO i 2018. Læs med her på bloggen, når vi sidst på året samler op på de vigtigste ændringer, der er sket for både SEO og PPC i år.