Instagram udvider nu deres annonce-set-up!

Så skete det! I nat løftede Instagram sløret for deres nye annonceprodukt. Læs her om nyheden, der bl.a. gør det muligt at integrere kampagner på Facebook og Instagram.

instagram ads - nye muligheder for annoncering

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Instagram.com

 

Instagram nu som annonceringsplatform

Gennem det seneste halvandet år har de sociale mediers darling Instagram afprøvet og leget med annoncering i sin platform. Instagram er den mest ventede annonceplatform, da billededelings-app’en, ifølge adweek.com, ligger i toppen af listen over mest tid brugt på sociale medier.

Indtil nu har al annoncering kun været tilgængelig for udvalgte annoncører via IO-baseret indkøb. I nat løftede Instagram sløret for frugten af deres årelange test på deres officielle blog.

 

Annoncering: Her er de nye features på Instagram

I løbet af de kommende måneder vil Instagram rulle deres nye annonceprodukt ud. I Resolution mener vi, det er sandsynligt, at det vil ske i Q4.

Produktet vil bestå af følgende 3 elementer:

  • Selfservice via API og tredjeparts systemer
    Den vigtigste nyhed er, at Instagram åbner deres API for udvalgte Facebook Marketing Partners. Det betyder, at vi i nær fremtid kan afvikle kampagner på Facebook og Instagram i samme indkøbsplatform.
  • Flere annoncetyper
    Det vil være muligt både at drive trafik til hjemmesider, app downloads og engagement. Formatet inkluderer ”ad carousel”, som vi kender fra Facebooks multi-product ads, storytelling ads og video ads.
  • Forbedret målretning
    Det bliver muligt at ramme brugere baseret på brugerdata kombineret fra Facebook og Instagram. Dvs. vi bliver i stand til at målrette på demografi, geografi, interesser og på brugerdata indsamlet fra CRM data – som vi kender det fra Facebook custom audiences.

 

Vi synes det er en utrolig spændende udvikling, og det bliver interessant, når vi får adgang til at afvikle de første kampagner i Danmark. Vi glæder os til at komme i gang!

Ønsker du at vide mere om de eksisterende og kommende muligheder for brugen af Instagram i jeres marketing, så kontakt Resolution.