Page speed: Hvor meget forretning kan du vinde på ét sekund?

Vidste du, at for hvert ekstra sekunds load tid på mobil, kan du miste op mod 20% af dine konverteringer? (Think With Google) Page speed har altid været vigtig, men aldrig vigtigere end nu. Særligt på mobile enheder bliver brugerne mere og mere utålmodige, ligesom page speed siden juli i år har været en direkte ranking faktor for Googles mobil-indeksering.

Page Speed

I dette blogindlæg bliver du klogere på:

  • Hvad page speed er
  • Hvordan du tjekker din sides hastighed
  • Hvordan du kan forbedre page speed

 

Hvad er page speed?

Load speed, load time, page speed. Uanset hvordan du omtaler begrebet, handler det om at identificere, hvor mange sekunder din hjemmeside er om at blive vist for brugeren og ikke mindst om, hvordan friktion og indlæsningstid kan nedbringes. Hvert millisekund tæller!

Uanset om din trafik kommer via SEO, Facebook annoncering, PPC, direkte, eller email, så kan langsom page speed have store konsekvenser for, om en kunde vælger at forlade din forretning, før vedkommende har konverteret – eller overhovedet har set dit gode indhold.

Som tommelfingerregel anbefales det, at din page speed aldrig overstiger 2 sekunder. En undersøgelse, foretaget af Google i februar 2018, viser, at 53% af de besøgende på mobilen forlader sitet, hvis det tager mere end 3 sekunder at loade (Think with Google).

 

Kilde: Think with Google

Load time har altså betydning for al kampagneeffektivitet, og for SEO er der yderligere en konsekvens, idet Google anser page speed som en ranking faktor, når Googlebot crawler dit site. Det betyder dog ikke, at du ikke kan opnå en placering som nr. 1 med en load tid over 2-3 sekunder – fx på brandede søgninger. Men load tiden kan stadig få store konsekvenser for, om din flotte placering udnytter sit fulde potentiale.

Forestil dig, at du har brugt lang tid på at optimere din sides indhold, spækket siden med lækre, inspirerende billeder og evt. gode madopskrifter. Du har sågar opnået en god placering, så dine kunder nemt kan finde frem til dig via en enkelt Google søgning. Forestil dig så, at dine kunder klikker sig ind på en landingsside, som er evigheder om at loade. Scenariet er klart; de forlader siden og tager det næste resultat i deres Google søgning, og du risikerer derfor at miste din(e) konvertering(er).

Page speed best practice (Think With Google)

Hvad påvirker load time?

Kort fortalt kan faktorer, der påvirker load time, opdeles i to kategorier:

  • Antallet af gange server og browser skal tale sammen (hente elementer)
  • Sidevægt (forårsaget af on page content samt kode til indlæsning)

 

Sådan forbedrer du page speed

Der er ingen grund til at fortvivle, hvis din page speed lige nu er over det anbefalede. Der findes nemlig flere måder at gøre den hurtigere på. Her præsenterer vi dig for nogle af de problemer, vi ofte støder på:

#1: Hver side tæller! Google anser hver side på din hjemmeside som ‘forsiden’ – det er altså landingssiden, som Google henter, der bliver vurderet. Du bør derfor enkeltvis gennemgå dine vigtigste sider for optimeringspotentialer. (fif: start evt. på template niveau og identificer gennemgående issues – måske kan en enkelt ændring/eller et nyt plug-in i dit CMS udbedre meget for mange.

#2: Sørg for at billeder uploades på siden i den faktiske størrelse, som de skal vises i. Dvs. skalér billeder fra fx. 1930x730px til 815x375px, inden du sætter dem på siden. Det vil redde dig fra mange tunge billeder.

#3: Snak med dine udviklere og snak så med dem igen! Måske kan 100 linjers kode nedbringes til 10, og udviklerne kan også identificere unødvendigt JavaScript. Google er nemlig ikke særlig gode til at læse dette kodningssprog, og i mange tilfælde blokerer JavaScript for hurtig indlæsning af andet godt indhold.

#4: Leverage browser caching. Brugerens browser gemmer ofte besøgte sider og sideelementer i en periode. Det bevirker, at siden loades hurtigere, næste gang brugeren besøger den, da browseren ikke skal bruge tid på at hente hele siden på ny.

#5: For mange redirects og redirect loops betyder, at der blokeres for den direkte adgang til en side og det kan gøre en side langsommere.

#6: Minimer serverens svartid (tiden fra browseren sender en forespørgsel til serveren og til den får svar tilbage).

#7: Sørg for at hjemmesiden bruger HTTP/2 protokollen. Dette er vigtigt i forhold til at opnå en optimal  page speed, men den er også med til at  sikre den kendte HTTPS protokol. Så er du ikke allerede overgået fra HTTP/1 til HTTP/2, er det en god idé er gøre det nu.

Kort sagt: Ryd ud i alt det, der ikke er strengt nødvendigt for, at siden udfører det, den skal. Faster is better and less is more (Think with Google).

 

Hvordan tjekker du din page speed?

Der findes forskellige tools, som du kan bruge til at tjekke load speed på mobil og desktop. Her er nogle af de mest brugte:

#1 – Google Page Speed insight

Google Page Speed insight er et af Googles egne tools. Værktøjet giver dig mulighed for at se, hvordan sitet performer ud, hvad der kan forbedre, og hvor meget load tid du kan spare ved enkelte ændringer. Som noget helt nyt, benytter Google Page Speed insight sig nu af data fra Lighthouse, til at analysere dit websites page speed (Google Webmaster Central Blog).

#2 – Lighthouse

Gratis open-source program, som installeres i din browser. Og som noget helt nyt, bruger Page Speed Insight nu Lighthouse som analyse tool.

#3 – GTmetrix

Yderst detaljerede rapporter for både mobil og desktop over, hvad der bør optimeres og forbedres på dit site. Lige til at dele med dine udviklere. Vær dog opmærksom på, at du kan ikke teste fra Danmark. Vælg derfor det land, der er tættest på dig. Vi anbefaler, at du vælger UK (London).

#4 -Test My Site

Tester mobilsider og er endnu et af Googles egne tools. Giver dig indblik i, hvilke forbedringer, der bør foretages på dit mobilsite. Du vil få en indikation af, hvor mange sekunder, dit site kan forbedres ved at foretage de foreslåede forbedringer. Du kan benchmarke din side op imod netop din branche.

Vi anbefaler, at afprøve de forskellige tools og finde det eller dem, der fungerer bedst for dig. Det kan være en god idé at sammenholde mindst to tools, så du kan validere resultater og anbefalinger.

 

Men vi bruger jo 4G i Danmark, så hvorfor gå op i langsom 3G?

Korrekt! I Danmark er vi langt fremme, når det kommer til hurtigt net – og hurtigt net til alle. Desværre er de tools, som lige nu indhenter data for load time, ikke kommet nær så langt. Du vil derfor i nogle tilfælde blive overrasket over at se, at load tiden er væsentligt langsommere i analyserne, end den tid din egen mobil eller desktop er om at vise siden. Det er højst sandsynligt, fordi du bruger en forbindelse, som er hurtigere end den 3G data, Google analyserer ud fra. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at Google altså crawler sider ud fra 3G analyseresultater og ikke ud fra load tid på fx 4G eller en hurtig bredbåndsforbindelse.

 

Brug for hjælp med din page speed?

Har du brug for hjælp til at give din hjemmeside et page speed tjek og identificere optimeringer, der kan gøre din hjemmeside lynhurtig? Så er du altid velkommen til at kontakte Resolution.