Redesign af Google Places i Googles søgeresultater

Google har endnu engang rystet posen og justeret måden hvorpå resultaterne vises på søgeresultatsiden. Denne gang er der optimeret på de lokale resultater.

Google inddrager informationer fra de lokale place pages direkte i søgeresultaterne.

Opfatter Google dermed en søgning, som speciel relevant i forhold til en lokal virksomhed – kan man opleve at få præsenteret billeder, åbningstider og anmeldelser. Og det helt i toppen af resultatsiden. Tilmed på bekostning af de betalte annoncer.

Er søgningen mere generisk – inddrager Google nu informationerne fra Google Places pages direkte i instant preview. Ved klik på “>>” får man dermed oplysninger om virksomheden.

Google inddrager de resultater, som er indsat på Place Pagen ukritisk. Derfor er det også blevet endnu mere essentielt, at have ejerskab over de forskellige organiske listings. Hvis ikke – kan man som virksomhed risikere, at Google inddrager forkerte billeder eller oplysninger.

Google viser med den nye justering et endnu mere klart fokus på local search og Google Places. Samme fokus bør du som virksomhedsrepræsentant have.

Se den officielle udmelding fra Google her.

Hvad synes du om de nye lokale resultater?